|
Der kan være mange grunde til at vores hunde
er usikre, og det kan komme til udtryk i
forskellige situationer. Nogen hunde kan
være utrygge fordi de er mangelfuldt
socialiseret, nogen er født med en
usikkerhed, og andre kan blive det efter
gentagne uheldige oplevelser.
Hvis vi kigger
på den generelle usikkerhed, som influerer
på hele hundens liv, hvordan den reagerer og
ikke mindst hvad vi som hundeejere kan gøre
for at mindske hundens ubehag. – for der er
ingen tvivl om at en usikker hund ofte også
har et forhøjet stressniveau, netop fordi
usikkerheden fylder så meget og er der hele
tiden.
Faktisk kan man allerede i hvalpestadiet få
et billede af hvilken type hund der udvikler
sig til en usikker hund. Det er oftest den
hund som sidder tilbage når resten af kuldet
kommer stormende hen for at møde den
fremmede der er at kigge på hvalpe, den
hvalp som skal lokkes væk fra sit trygge
hjørne og også kan have en tendens til at
blive kanøflet af sine kuldsøskende.
Der er som sådan ikke noget i vejen med at
vælge denne hvalp, når blot man er klar over
hvilket arbejder der ligger foran en, for at
give den et godt hjem.
Det er helt almindeligt at vores hvalpe lige
skal vænne sig til nye omgivelser, det at
køre bil, møde cykler, andre hunde (som ikke
ligner brødre, søstre og forældre), børn i
forskellige aldre og andre nye ting i livet.
De fleste hunde vil gradvist vænne sig til
at møde disse ting, og hvis man selv er
forberedt med gode hundeguffer kan man nå
langt i forhold til at ”fortælle” hunden at
det er fantastisk at møde eksempelvis
cykler, ved at give guffer samtidig med at
de passerer. Der vil de fleste hunde kæde en
behagelig oplevelse sammen med det de møder,
og næste gang ikke være ligeså
tilbageholdende. Hvis man samtidig holder
kontakten med hunden, og gør det en del
gange i træk, kan det faktisk lade sig gøre
at når den fremover ser cykler, så vil den
automatisk søge øjenkontakt fordi den har
lært at det giver en godbid.
For at kunne sætte sig ind i hundens
forbehold for det den møder, er det en
fordel at se verden med hundens øjne, tænke
på hvad den har oplevet de første otte uger
af sit liv, og dermed gøre de nye ting til
behagelige ting. Det er tit en fordel når
man har en hund i forvejen, som er tryg ved
disse ting, for hvalpen vil helt naturligt
kigge på den voksne hund og se hvordan den
tackler situationen, og dermed blive
hurtigere tryg når den også er det.
Det hænder naturligvis også at vi får en
hund som er ældre end otte uger, det kan
være ældre hvalp eller måske voksen hund, og
der ligger så et større arbejde for at evt.
rette op på de ting som ikke er optimale.
Men faktisk gælder samme opskrift, gør de
møder hvor hunden er utryg til noget godt og
spændende, og der er maden altså den bedste
motivation – altså den lækre mad, ostehaps,
skinketern, tørret fisk eller andet som
hunden har svært ved at stå for.
Min egen, nu afdøde, Nevil var opvokset i
byen. Han havde det fint med masser af
mennesker, strøgture var lige ham, store
busser der koblede ud, larmende cyklister og
børnehaver var også ren fest set med hans
øjne. I starten fik han gode guffer hver
gang vi mødte nogen, og tit havde dem vi
mødte også selv guffer med, så han lærte
tidligt at det var fantastisk at møde mange
mennesker der kunne larme.
Da jeg flyttede på landet og han var syv år
gammel, var det lidt af en omvæltning for
ham. Ingen tvivl om at han nød haven og de
ekstra lange gåture uden snor, men han blev
faktisk temmelig forskrækket første gang han
så og hørte en fasan i haven. Men efter
nogle gange var det helt i orden for ham.
På en gåtur var vi forbi én af gårdene i
landsbyen og der stod heste og køer, der
slog han alle fire ben i og gøede, så store
dyr havde han ikke set tidligere ���� men også
det vænnede han sig til efterhånden. Og han
blev ved at være god i byen og glad for
mange mennesker.
Min tæve Amanda er kommet til mig i en lidt
senere alder, og rigtig god til at bo på
landet. Hun går fint forbi heste og køer,
blinker ikke et sekund når fasanen skræpper
i haven, og er helt dus med traktorer m.m.
Men at tage hende med på bytur synes hun
ikke er dejligt, på trods af hun har fået
byture med jævne mellemrum, men hun lader
til at glemme det fra den ene gang til den
anden. Hun stresser virkelig op når der er
tæt mellem husene, og andre mennesker skal
tæt forbi på fortov, hun er så afgjort bedst
til marker og skov – for det er det hun i
sit liv har fået mest af, og derfor er mest
tryg ved.
Sådan skal vi selvfølgelig kigge på vores
hunde, og kan måske bedre forstå hvorfor de
kan reagere anderledes når de bliver stillet
overfor situationer de ikke har været i
tidligere, eller blot sjældent.
Til det vil jeg også lige sige at der jo er
hunde som ikke lader sig mærke med noget som
helst, uanset hvor i alverden man tager dem
med hen – og det er i sig selv en
velsignelse at være hundeejer til sådan et
eksemplar.
Hvordan ser vi om hunden er usikker
En usikker hund vil som oftest have et
kropssprog der er dæmpende, dvs. lav
logrende haleføring eller måske mellem
benene. Ørene vil være tilbage, mundvigene
også tendens til at være tilbagetrukket, og
øjnene bliver også lidt mindre. Det kan
faktisk se ud som om hunden går i modvind,
og vægten er hovedsagelig på bagkroppen.
Hvis en usikker hund presses for meget,
eller presses op i en krog (hvis det er
mennesker den er usikker på), kan den for at
forsvare sig knurre, vise tænder og i sidste
instans bide ud – populært kaldet en
angstbider.
Det værste man kan gøre i en sådan situation
er at skælde hunden ud, det kan i værste
fald (efter flere gange) medføre at hunden
simpelthen undlader at signalere den er
usikker, ved at knurre og trække sig, og i
stedet går direkte til at forsvare sig. Den
bliver jo ikke mere sikker på situationen
ved at blive skældt ud, tværtimod mister den
faktisk tillid til os oveni, og må i den
grad selv klare situationen fremover.
Det at hunden knurrer er i langt de fleste
tilfælde ens betydende med at den er
usikker, og det bedste vi kan gøre der er at
stoppe det som vi er i gang med, som
tilsyneladende skaber utryghed hos vores
hund. Kun ved at vise den respekt kan vi
opnå tilliden, så hunden ikke længere
knurrer, men føler sig sikker på
situationen. Det kan være forskellige
situationer, men den klassiske er nok
madskål eller kødben. Når hunden knurrer
over sin madskål, vil det være optimalt at
vi går forbi og smider en virkelig lækker
ting ned til den, således lærer hunden at
det er fantastisk at vi passerer mens den
spiser, og bliver dermed tryg overfor vores
hensigter.
Usikkerhed i mødet med andre hunde
Hvis vores hund evt. er blevet overfaldet en
eller flere gange, kan det udvikle sig til
at den farer frem når andre hunde mødes. Det
handler oftest om usikkerhed, og der bliver
angreb det bedste forsvar. Så ved at træne
hunden til at synes det er godt at møde
andre hunde, kan vi tit undgå disse
situationer hvor de nemt kan køre hinanden
op der i hver sin snor.
For at starte den type træning skal man
finde ud af hvor lang tid før at hunden
begynder at reagere, og så startes træningen
inden den grænse nås. Også her vil jeg
anbefale virkelig lækre godbidder, således
at hundens opmærksomhed er fanget når den
anden hund kommer nærmere. Undgå det sker på
samme fortov, hav gerne god afstand på,
netop for at bygge tilliden op hos hunden.
Efterhånden som det går bedre og bedre, kan
man være tættere og tættere på de hunde som
passerer. Er problemet virkelig stort og har
varet længe, vil jeg anbefale man kontakter
en professionel til at hjælpe med at løse
det.
Det behøver ikke kun at være tidligere
overfald der giver den adfærd, det kan også
være at hunden ikke har oplevet nok social
kontakt i sit liv, og den derfor er usikker
på hvordan den skal opføre sig for at undgå
konflikt.
Og det kan naturligvis også være en
fremfusende adfærd fordi hunden virkelig
gerne vil hen at lege, der er man nød til at
kigge nøje på kropssproget, haleføringen og
lytte på gøen, knurren eller andre lyde fra
hunden.
Generel træning til den usikre hund
Udover at gøre de situationer hvor hunden er
usikker, til nogle situationer hvor hunden
synes det er behageligt, så kan man arbejde
med selvtilliden helt generelt.
For at bygge en god selvtillid op, er det
rigtig godt at sætte hunden på daglige
opgaver man har en hvis forventning om at
den kan løse. Det kan være at maden skal
findes på græsplænen – lugtesansen fejler
ikke noget hos vores hunde, så det kan være
en rigtig god indgangsvinkel. Man kan sætte
krus med bunden i vejret, og lægge mad
under. Så skal hunden skubbe krusene væk for
at få maden. Er det en lydfølsom hund så
vælg krus eller underlag der ikke larmer.
Man kan også lægge et håndklæde eller
viskestykke på gulvet, og putte en godbid
ind under, så skal hunden finde ud af
hvordan den kommer under stoffet for at få
sin belønning.
Derudover findes der en mængde forskellige
problemløsningsting i handlen, der er
aktivitets-bolde, terninger, trælegetøj til
hunde og meget andet – alt beregnet til at
gemme maden i og hunden løser opgaven for at
få maden, men det sker uden at der skal
ødelægges noget.
Så jeg kan ikke anbefale paprør el. lign.
hvor hunden skal splitte det ad for at få
belønning, det kan risikere at tænde hundens
destruktive knap, og det er jo ærgerligt
hvis det er farmors håndtaske den næste gang
vil problemløse på.
Forskellige former for kropslig udfoldelse
er også godt, det kan være balance på
træstammer, kravle under borde og stole,
springe over forhindringer m.m., det behøver
ikke være agility, men det er en god
aktivitet for en usikker hund, forudsat det
er med rette indlæring og den ikke falder
ned fra forhindringerne.
Så til slut vil
jeg blot opfordre til ikke at skælde den
usikre hund ud, men skab situationer hvor
det er muligt at få givet hunden ros for at
udføre en opgave, eller turde tag et skridt
hen over en gyngende grund, eller snuse til
plasticpose der mødes på gåturen eller hvad
det kan være – tænk på at opbygge
selvtilliden ved hjælp af ros.
|